Skip til hoved indholdet

Tryghedskameraer i Aalborg midtby

Tryghedskameraerne er en understøttelse af den forebyggende indsats der arbejdes med i midtbyen.

Aalborg Midtby har i mange år haft tryghedskameraer. Der er kameraer i Jomfru Ane Gade, Vesterå, Ved Stranden, Østerågade, Nytorv, Boulevarden, J.F. Kennedys Plads, Prinsensgade og Borgergade. Formålet med tryghedskameraerne er at forebygge kriminalitet, understøtte sikkerheden og trygheden og styrke den forbyggende indsats, ikke mindst i de mørke timer.

Tryghedskameraerne spiller sammen med initiativer i Tryg Aalborg, som er et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Region Nordjylland og Nordjyllands Politi..

Kameraerne er opsat af Nordjyllands Politi i tæt samråd med berørte boligejere og Aalborg Kommune. Det samme gælder for de tydelige ”Videozone” skilte, der er sat op ved alle adgangsveje til det filmede område, hvor der er et kort over, hvilke gader og stræder, der bliver optaget. Det er vigtigt, at alle er oplyst om, at der bliver filmet i områderne. Langt de fleste af de personer, der hver dag færdes i videozonen, behøver dog ikke at bekymre sig om, at der sidder politibetjente og holder øje med dem. Der er ikke nogen på vagtcentralen, der sidder og følger med i folks almindelige liv i det daglige, men videooptagelserne kører i døgndrift og bliver lagret automatisk. Hvis der sker noget, kan de kigge med, og følge med i realtid fra vagtcentralen hos Nordjyllands Politi. I langt de fleste tilfælde vil optagelserne blive brugt efterfølgende, hvis der er sket en forbrydelse, som skal efterforskes.

Her kan du læse mere om indsatsen "Et trygt natteliv"

Kontakt

Tovholder hos Tryg Aalborg

Hjulmagervej 22 9000 Aalborg

Ring til os

99 82 34 20

Skriv til os

Aalborg Kommune

Børne- og Familieafdelingen
Sønderbro 12
9000 Aalborg

Nordjyllands Politis logo

Kontakt

Telefon: 99 82 34 20
CVR-nummer: 29189420
Tovholder i Aalborg Kommune: Karen Sander Graven-Nielsen
Tovholder ved Nordjyllands Politi: Knud U. Rasmussen