Skip til hoved indholdet

Nye studerende - nyd nattelivet i Aalborg på en sjov og tryg måde

Aalborgs natteliv styrer for vildt – og vi er mange aktører der arbejder for, at der er trygge rammer omkring nattelivet. Her er nogle af de ting, du (måske) ikke vidste eksisterede .

Vi er glade for at byde dig velkommen til en spændende tid fyldt med både faglige udfordringer og sociale oplevelser. At være studerende handler ikke kun om at læse bøger og gå til forelæsninger, men også om at skabe minder og venskaber, ofte gennem festlige aftener med dine kammerater.

For at sikre, at du kan nyde nattelivet i Aalborg på en sjov og tryg måde, har vi i fællesskab med mange aktører iværksat flere initiativer for at understøtte et trygt natteliv.

  • Tryghedskameraer: Der er tryghedskameraer i og omkring Jomfru Ane Gade
  • Safe House: Her kan du få hjælp af frivillige til alt fra fysiske skader til opladning af din mobiltelefon
  • Safe Zones: Der er etableret Safe Zones på Vesterbro og i Vesterå her kan du blive afhentet af venner efter
  • en aften i byen. Safe Zones ligger tæt på tæt på bus og taxaholdepladser.
  • Natteravnene: Frivillige voksne, der er synlige i nattelivet og klar til at hjælpe dig i nød, hvilket giver en følelse af tryghed og støtte.
  • Offentlige toiletter tæt på Jomfru Ane Gade: Der er opsat et offentligt pissoir på Toldbod Plads, herudover er der tryghedstoiletter i Jomfru Ane Parken
  • Natteravne og MidtbySjakket: Er nogle af dem der opholder sig tæt på Jomfru Ane Gade og som du kan gå til hvis du har brug for en snak.

Du er og dine kammerater er faktisk de bedste til at skabe en sikker og tryg aften i byen:

  • Hold sammen med dine venner: Sørg for at følges med nogen både i byen og til og fra byen.
  • Hav nødnumre klar: Gem vigtige telefonnumre, som for eksempel til dine venner, en taxa og nødopkald, på din telefon.
  • Gå aldrig fra din drink: drik din drink færdig før du forlader den
  • Installer Nødinfo på din Iphone – for din og andres tryghed

Initiativer og råd er med til at skabe et trygt og sikkert miljø for dig, så du kan fokusere på at nyde din studietid og de mange sociale aktiviteter, Aalborg har at byde på. Velkommen til dit nye eventyr.

Læs mere på Tryg Aalborgs hjemmeside om et trygt natteliv.

Kontakt

Tovholder hos Tryg Aalborg

Hjulmagervej 22 9000 Aalborg

Ring til os

99 82 34 20

Skriv til os

Giv feedback

Aalborg Kommune

Børne- og Familieafdelingen
Sønderbro 12
9000 Aalborg

Nordjyllands Politis logo

Kontakt

Telefon: 99 82 34 20
CVR-nummer: 29189420
Tovholder i Aalborg Kommune: Karen Sander Graven-Nielsen
Tovholder ved Nordjyllands Politi: Knud U. Rasmussen