Skip til hoved indholdet

Husk at skifte til vinterdæk

Det kan blive dyrt at køre med uegnede dæk

Temperaturen er faldet, og vi har allerede fået den første nattefrost og varsel om risiko for glat føre. Ved du, at nye regler pr. 1. juli 2025 betyder, at det koster 1.000 kroner i bøde pr. dæk, der er åbenlyst uegnede i vinterføret?

Så der er mange gode grunde til lige at tjekke dine dæk. For hvis du vil være sikker på at kunne bruge din bil alle vinterens dage – også de dage, hvor der er faldet sne – så bør du sørge for, at der er vinterdæk eller helårsdæk med vinterdækmærkning på bilen.

Der er ikke krav om, at du skal skifte til godkendte vinterdæk eller helårsdæk om vinteren. Men så skal du lade bilen stå, hvis der er is, sjap eller sne på vejene. Det er nemlig forbudt at køre med sommerdæk i vinterføre og det er førerens ansvar, at bilen har de rigtige dæk på i forhold til føret.

Reglerne er indført for større sikkerhed og tryghed, de skal sikre, at bilister i vinterføre kører på dæk, der er egnede til det.

Kører du ud på is- og sneglatte veje på sommerdæk, er der stor risiko for glatføreuheld, der både kan mindske fremkommeligheden og føre til ulykker.

Det er politiet, der i hvert enkelt tilfælde vurderer, om dækkene på din bil er egnede til det konkrete føre.

Hvis politiet konstaterer, at dækkene er åbenbart uegnede til føret, kan du som nævnt få en bøde på 1.000 kroner pr. dæk.

Læs mere om vinterdæk på Rådet for Sikker Trafik

Trafiksikkerhed er en prioriteret indsats i Tryg Aalborg

Læs mere om trafiksikkerhed på Tryg.Aalborg.dk

Kontakt

Tovholder hos Tryg Aalborg

Hjulmagervej 22 9000 Aalborg

Ring til os

99 82 34 20

Skriv til os

Giv feedback

Aalborg Kommune

Børne- og Familieafdelingen
Sønderbro 12
9000 Aalborg

Nordjyllands Politis logo

Kontakt

Telefon: 99 82 34 20
CVR-nummer: 29189420
Tovholder i Aalborg Kommune: Karen Sander Graven-Nielsen
Tovholder ved Nordjyllands Politi: Knud U. Rasmussen