Forskere har fundet sammenhæng mellem høretab og demens
Personer, som hører dårligt, bruger mere energi på at høre. Det går ud over andre kognitive funktioner i hjernen – og øger dermed risikoen for demens. Det fastslår nyt studie fra Syddansk Universitet.
I et nyt studie med data fra 573.088 danskere har forskere fra Syddansk Universitet fundet en sammenhæng mellem høretab og udvikling af demens. Personer, som hører dårligt, bruger mere energi på at høre. Den energi går ud over andre kognitive funktioner i hjernen – og kan dermed øge risikoen for demens.
I forvejen er der en stigning i antallet af mennesker med demens. Antallet af mennesker med demens i Danmark forventes at stige fra omkring 96.000 til mere end 134.000 mennesker i 2035. Det skyldes primært, at befolkningen som helhed bliver ældre, men der er også andre risikofaktorer som for eksempel livsstil og hørelse.
Studiet, som er det hidtil største af sin art viser, at risikoen for at udvikle demens var 20 procent forøget for personer, som ikke brugte høreapparat, sammenlignet med personer med normal hørelse. Personer, som brugte høreapparat, havde en 6 procent forøget risiko for at udvikle demens.
Frivilligkoordinator Karin Boye, Aalborg Kommune: ”Det er god viden, for det betyder at man kan forebygge eller forsinke udviklingen af demens og understøtte trygheden ved at anvende høreapparat”.
Læs mere om studiet om sammenhængen mellem høretab og demens op Syddansk Universitets hjemmeside.
Kontakt
Tovholder hos Tryg Aalborg
Hjulmagervej 22 9000 AalborgRing til os
99 82 34 20Skriv til os
Husk ikke at dele følsomme eller fortrolige oplysninger via mail.