Skip til hoved indholdet
    Hjem Liste over nyheder på Tryg Aalborg Aalborg FRI-TID

Aalborg FRI-TID

Trygt følgeskab og værtskab skal imødekomme national ensomhedsudfordring.

8% af voksne danskere føler sig ensom. En tendens, der har været stigende de seneste år, og som skaber fysisk, psykisk og sundhedsmæssig mistrivsel hos mange. En national strategi er derfor sat i værk – og en af hovedbudskaber er, at der ikke er brug for flere tilbud om fællesskab, men derimod brug for følgeskab derhen og gode værtskaber undervejs.
Lise Hvarre Primdahl, koordinator i Aalborg FRI-TID, nikker genkendende til udfordringen, da hun oplever stor ensomhed blandt de voksne med fysiske, psykiske og kognitive udfordringer, der henvender sig for at blive en del af et fællesskab. Frivillighed er udgangspunktet for alle fællesskaber i Aalborg FRI-TID, og derfor skal frivillige nu indtænkes som følgesvende og værter:

”Vi skal undersøge, hvordan frivillige kræfter kan skabe et godt og trygt følgeskab i både vores egne fællesskaber og etablerede fællesskaber i civilsamfundet. Og samtidig vil vi i samarbejde med vores nuværende frivillige indtænke forskellige værtsroller i vores aktiviteter, så alle – nye som gamle – føler sig taget godt imod og som en del af holdet.”

Ensomhedens mange ansigter

Arm-i-arm med to kollegaer drager Lise afsted på kursus i Odense for at blive klogere på den nationale strategi og de forskellige former for ensomhed, der har betydning for Aalborg FRI-TIDs målgruppe:

”Der findes tre forskellige former for ensomhed, der alle kan ramme voksne med udfordringer, og derfor skal vi indtænke dem alle. Men vi skal også huske, at ensomhed er en helt almindelig grundfølelse som sult og træthed, og det er først hvis den bliver altoverskyggende og langvarig, at den bliver farlig for vores trivsel og helbred. Og derfor skal vi gøre vores for, at vores målgruppe ikke kommer dertil,” afslutter Lise.

Vil du være med til at nedbringe ensomhed som frivillig i Aalborg FRI-TID? Så kontakt Lise på telefon: 2520 0184 

 Læs mere om Aalborg FRI-TID 

Læs mere om frivillige fællesskaber for personer med førtidspension - Aalborg FRI-TID

 

Kontakt

Tovholder i Aalborg Kommune

Hjulmagervej 22 9000 Aalborg

Ring til os

99 82 34 20

Skriv til os

Telefontider

Aalborg Kommune

Børne- og Familieafdelingen
Sønderbro 12
9000 Aalborg

Nordjyllands Politis logo

Kontakt

Telefon: 99 82 34 20
CVR-nummer: 29189420
Tovholder i Aalborg Kommune: Karen Sander Graven-Nielsen
Tovholder ved Nordjyllands Politi: Knud U. Rasmussen