Tryghedsvandring i Klitgaard
Dialog om anvendelse af rekreativt område, beskæring af træer og buske, fartbegrænsning oversigtsforhold og farthæmmende foranstaltninger.

En smuk og lun forårsdag blev Aalborg Kommune inviteret til en tryghedsvandring i Klitgård.
Tryghedsvandring er måske så meget sagt, denne gang fik vi ikke vandret så meget, for mødet foregik med kort og fungerede bedst på en bænk i solen.
Tro nu ikke, at grunden til, at der holdes en tryghedsvandring i Klitgård er fordi, at det er et utrygt sted at
bo, tværtimod, fortæller de borgere, der havde indbudt til vandring. Under vandringen blev der nemlig
fortalt, at folk er trygge ved at bo og færdes i Klitgård.
Ejerlauget Bjerrelund består af sommerhus- og grundejere i området Klitgård ca. 20 km. vest for Aalborg. Der er virkelig mange gode fortællinger fra Klitgård. Der holdes skraldeindsamling. Mange er tilknyttet nabohjælp og for et par år siden er der indkøbt 2 hjertestartere og der er afholdt kurser i livredende førstehjælp, og brug af hjertestarter.
Der blev drøftet anvendelse af rekreativt område, beskæring af træer og buske, fartbegrænsning
oversigtsforhold og farthæmmende foranstaltninger.
Fokus for tryghedsvandringer er, hvorledes Samråd og lokale nøglepersoner kan understøtte trygheden i området. Undervejs på vandringen udpeges der steder, der kan bidrage til at understøtte trygheden, det være sig belysning, belægning på stier/trapper, fortove, beskæring, fodgængerovergange, nabohjælp og naboskab.
Vi takker for en god og velplanlagt tryghedsdialog i Klitgård.
Har I lyst til en tryghedsvandring?
Har dit samråd i samarbejde med lokale aktører lyst til at gå en tryghedsvandring, kan du læse mere her:


