Bliv set i mørket – også af dem, der stadig ikke har fået morgenkaffe
Mørket sniger sig ind på både morgener og eftermiddage. Derfor er det tid til at finde cykellygterne frem og give reflekserne en hovedrolle, så både store og små kommer sikkert gennem den mørke tid.

Efteråret er kommet, og det betyder, at vi igen skal vænne os til mørke cykelture. Heldigvis kræver det ikke meget at blive set. Et par fungerende lygter og nogle gode reflekser kan gøre en stor forskel.
Måske er det en god anledning til en lille familie-udfordring: Hvem har flest reflekser? Virker alle cykellygter? Kan børnene finde refleksen på skoletasken, jakken eller cyklen?
Reflekser er nemlig lidt som superhelte. De gør ikke meget væsen af sig i dagslys, men når mørket falder på, træder de til og hjælper andre trafikanter med at få øje på os.
Så inden I triller afsted mod skole, arbejde, fritidsaktiviteter eller hjem igen, så giv cyklen et hurtigt "mørketjek":
- Lys foran og bagpå
- Reflekser på cykel og tøj
- Batterier, der ikke gav op i sidste uge
Så kan vi alle lyse lidt mere op i trafikken – og måske spare både os selv og andre for et ekstra "hov, der kom du vist lige ud af mørket".
God tur gennem den mørke tid – og husk, at det er meget sjovere og tryggere at være den, der bliver set, end den, der først bliver opdaget i sidste øjeblik.
Trafiksikkerhed er en del af Tryg Aalborg
Trafiksikkerhed er er en prioriteret del af Tryg Aalborg :
Læs mere på Tryg Aalborgs hjemmeside


