start på hovedindhold

Bandekonflikten i Aalborg - status juni 2026

Status på arbejdet med forebyggende og tryghedsskabende indsats i forbindelse med bandekriminalitet i Aalborg.

Bandekonflikten - unge mødes i tunnel

Aktuel status

Siden skudepisoden mod en tatovørforretning i det centrale Aalborg i april er Comanches Aalborg 
trådt ud af rockerklubben Comanches MC. Hvilken betydning det i praksis har i forhold til den 
tidligere konflikt omkring klubben, er det for tidligt at vurdere.

Herudover har der for nylig været to andre episoder: Et knivstikkeri i Korsgade i Aalborg, som 
ifølge politiet ikke ser ud til at være banderelateret. Endelig har der været et knivstikkeri i 
Arkilds-dal i Nørresundby, som fortsat efterforskes. Politiet har endnu ikke kommenteret på, om 
episoden har relation til de tidligere konflikter mellem A12 og GT-gruppen.

Meget tyder på, at der fortsat er god grund til at følge det kriminelle miljø i Aalborg – uanset 
grupperingernes karakter. Der er derfor fortsat skærpet opmærksomhed på de unge, der færdes i 
udkanten af disse miljøer, og som kan udgøre det næste led i kæden. Der er også fokus på personer, der ved løsladelse efter afsoning potentielt kan indgå i nye konstellationer.

Fokus på forebyggelse i sommerperioden

Der er aftalt akutberedskaber, hvis der opstår en bekymrende udvikling i bestemte ungegrupper eller bydele. Politi og kommune arbejder fortsat med Task Force hen over sommeren.

Der er ligeledes lavet aftaler om systematisk opsøgende arbejde i områderne i sommerferien, både i og uden for fritidscentrenes åbningstider, med særligt fokus på de boligområder, hvor der er behov for en ekstra forebyggende indsats.

Fritidscentrene tilbyder ud over fritidsklubber for børn i alderen 10-14 år og ungdomsklubber for unge mellem 14 og 18 år også en række sommerferieaktiviteter. Aktiviteterne omfatter blandt andet bålhygge, fodbold- og rundboldturneringer, musik samt forskellige konkurrencer hver dag. Derudover arrangeres særlige sommerferieaktiviteter flere steder i samarbejde med lokale aktører. Der er samtidig et særligt fokus på at fastholde kontakten til de unge, da den øgede fritid i sommerferien kan føre til kedsomhed og øge risikoen for, at de bliver en del af negative fællesskaber.

Nuanceret møde om tryghed i Nordjylland

Tryg Aalborg var bredt repræsenteret ved Nordjyskes debatarrangement om tryghed i Nordjylland den 18. juni, hvor næstformand i Job- og Socialudvalget Maja Torp, centerchef Denise Bakholm og politidirektør Anne Marie Roum Svendsen deltog i panelet.

Debatten samlede mange borgere og gav anledning til en række relevante spørgsmål om blandt andet tryghed i Aalborg, indsatsen over for udsatte og psykisk sårbare borgere, natteliv, kriminali-tet og samarbejdet mellem myndigheder og lokale aktører. Arrangementet fungerede som et godt forum for dialog og for at møde borgerne direkte om de temaer, der også er centrale i samarbej-det omkring Tryg Aalborg.

Arrangementet blev holdt som led i "Det trygge Nordjylland", som Nordjyske har lanceret.

Det trygge Nordjylland? | Nordjyske.dk

Det lange, seje træk fortsætter

Herudover arbejdes der fortsat videre med række centrale indsatser, som tidligere er blevet beskrevet her:

  • Den fælles taskforce mellem Nordjyllands Politi og Center for Tværfaglig Forebyggelse følger løbende udviklingen og koordinerer indsatser.

  • Knock Knock-indsatsen opsøger unge og deres forældre, når der er tegn på, at den unge er på vej ind i kriminalitet.

  • Det mobile team arbejder opsøgende med unge i alderen 17-25 år, der er i risiko for eller allerede er involveret i kriminalitet og misbrug.

  • Exit-strategierne i politiet og Aalborg Kommune støtter unge, der ønsker at forlade krimi-nalitet og bandemiljøer.

  • Samarbejdet med Danske Fængsler og ungekriminalforsorgen udvikles fortsat med fokus på unge, der løslades eller er i forløb ved Ungekriminalitetsnævnet.

  • Al Capone-samarbejdet mellem politiet, Skattestyrelsen og Aalborg Kommune arbejder med at ramme bandemedlemmer gennem en målrettet indsats mod socialt bedrageri og økonomisk kriminalitet.

(Billedet er AI-genereret)