Skip til hoved indholdet
    Hjem Liste over nyheder på Tryg Aalborg Stroke

Stroke

Red hjernen med remsen "stræk, snak, smil"

Hver dag rammes 33 danskere af stroke, der er en blødning eller blodprop i hjernen. Hurtig behandling på hospitalet øger chancerne for at overleve. Det er sjældent, at en person, der rammes af et stroke, selv er i stand til at reagere, og derfor er det vigtigt, at andre træder til og får ringet 1-1-2. Symptomerne på stroke er ofte diffuse, og derfor ringer mange danskere ikke efter hjælp hurtigt nok. Hvis du kender symptomerne på stroke og ved, at du skal ringe 1-1-2, vil det øge chancerne for, at du og andre overlever. 

Har du mistanke om stroke?

Stræk

Ring straks 1-1-2, hvis du selv eller en i din nærhed pludselig oplever nedsat eller manglende kraft i en arm eller et ben.
Test: Løft begge arme eller et ben ad gangen i 10 sekunder. Hvis den ene arm eller det ene ben synker – ring straks 1-1-2.

Snak

Ring straks 1-1-2, hvis du selv eller en i din nærhed pludselig har usammenhængende sprog, begynder at vrøvle eller ikke kan finde ordene.
Test: Gentag sætningen ”Himlen er blå”. Hvis personen ikke kan få ordene frem, eller de er uforståelige – ring straks 1-1-2.

Smil

Ring straks 1-1-2, hvis du selv eller en i din nærhed pludselig er svag i den ene side af ansigtet eller virker asymmetrisk i ansigtet.
Test: Prøv at smile. Hvis den ene mundvig ikke bevæger sig – ring straks 1-1-2.

Når du kender symptomerne på stroke, så kan du understøtte trygheden for dig selv og andre.

Læs mere om stroke på Trygfondens hjemmeside

Kontakt

Tovholder i Aalborg Kommune

Hjulmagervej 22 9000 Aalborg

Ring til os

99 82 34 20

Skriv til os

Telefontider

Aalborg Kommune

Børne- og Familieafdelingen
Sønderbro 12
9000 Aalborg

Nordjyllands Politis logo

Kontakt

Telefon: 99 82 34 20
CVR-nummer: 29189420
Tovholder i Aalborg Kommune: Karen Sander Graven-Nielsen
Tovholder ved Nordjyllands Politi: Knud U. Rasmussen