Skip til hoved indholdet

Snyd tyven sammen med din nabo

Sommerferien er højsæson for indbrud. Se her hvordan du sammen med dine naboer kan forebygge ubudne gæster.

For mange er sommerferien lige rundt om hjørnet, og det betyder desværre også højsæson for indbrud. Ved sammen med dine naboer at aftale feriehjælp kan I forebygge indbrud og mindske risikoen for ubudne gæster.

Feriehjælp er enkelt og kan både aftales over hækken, til jeres årlige vejfest, eller når I passerer hinanden i nabolaget. Du kan også bruge Nabohjælps app, hvor du kan invitere dine mest betroede naboer til at passe på dit hus, mens du er på ferie.

Vi ved, at Nabohjælp forebygger op mod hvert 4. indbrud. Desværre viser en undersøgelse, som Epinion har foretaget for Det Kriminalpræventive Råd, at halvdelen ikke aftaler feriehjælp med naboerne. Det er ærgerligt. For opmærksomme naboer gør en forskel ved at være synlige på vejene, hilse på dem, der færdes i området og andre enkle handlinger, som får tyven til at vende om.

Gode råd: Sådan kan du og din nabo snyde tyven i ferien

Hvis du vil sikre dit hjem mod indbrud i ferien, er der flere enkle ting, du selv kan gøre.

Det kan du gøre, inden du rejser:

  • Arrangér feriehjælp med dine betroede naboer i Nabohjælps app.
  • Fjern synlige værdifulde genstande, der kan ses gennem vinduerne.
  • Efterlad lidt opvask, vasketøj eller børnenes legetøj fremme – det signalerer, at der er nogen hjemme.
  • Sæt en timer på din radio og dit lys, eller brug et fake-tv, så dit tv ser tændt ud.
  • Lås dine redskaber og dit værktøj inde i redskabsskuret, så de ikke kan bruges til at bryde ind.
  • Klip hækken ned til 1,6 meter, så tyven nemmere bliver set af forbipasserende.

Det kan din nabo gøre, mens du er væk:

  • Smide lidt skrald i din skraldespand udenfor og køre den på plads, hvis den står og flagrer.
  • Tømme din postkasse eller skubbe posten helt ind.
  • Parkere sin cykel eller bil i din indkørsel.
  • Gå en runde om huset for at se, om alt er OK.
  • Sende Alt-ok-beskeder til Nabohjælp-appen, så du trygt kan holde ferie.

Få mere viden:

Kontakt

Tovholder hos Tryg Aalborg

Hjulmagervej 22 9000 Aalborg

Ring til os

99 82 34 20

Skriv til os

Giv feedback

Aalborg Kommune

Børne- og Familieafdelingen
Sønderbro 12
9000 Aalborg

Nordjyllands Politis logo

Kontakt

Telefon: 99 82 34 20
CVR-nummer: 29189420
Tovholder i Aalborg Kommune: Karen Sander Graven-Nielsen
Tovholder ved Nordjyllands Politi: Knud U. Rasmussen