Snyd sommerferietyven
Sommerferien nærmer sig, og det er snart tid for sommerferie og højsæson for indbrud.
Antallet af anmeldte indbrud i privat beboelse set over en længere årrække, har været for nedadgående. En tendens, der også gør sig gældende i Nordjylland. Således var der hele 1015 tilfælde af anmeldte indbrud i privat beboelse i det nordjyske i hele 2023 mod 2513 tilfælde i 2017 og 3058 tilfælde 2012 samt 3633 helt tilbage i 2009.
Det er dog fortsat vigtigt, at man som borger vedbliver med at sikre sit hjem bedst muligt mod indbrud. Man skal gøre det sværere at bryde ind i ens hjem, fordi tyvene ofte giver op, når det tager for langt tid, eller det "bare" bliver for bøvlet og besværligt at gennemføre indbruddet. Herudover bryder tyven sig ikke om ”vagtsomme øjne” i kvarteret, så hjælp hinanden og være hinandens bedste naboer, forebyg indbrud og tag trygt på sommerferie.
Opmærksomme naboer kan være den afgørende faktor, når det handler om at forebygge indbrud. Når du rejser væk i ferien, så husk at lave aftaler med betroede naboer om at holde øje med dit hjem, eller tilmeld jer Nabohjælp. Med vakse øjne og enkle tricks kan de på effektiv vis være med til at skræmme tyven væk.
Sådan kan din nabo snyde tyven i ferien:
- Smide lidt skrald i din skraldespand uden for, og køre den på plads, hvis den står og flagrer
- Tømme din postkasse eller skubbe posten helt ind
- Parkere sin cykel eller bil i din indkørsel
- Gå en runde om huset for at se, om alt er ok
Tryg Aalborg ønsker alle en god og tryg ferie.
Kontakt
Tovholder hos Tryg Aalborg
Hjulmagervej 22 9000 AalborgRing til os
99 82 34 20Skriv til os
Husk ikke at dele følsomme eller fortrolige oplysninger via mail.