Safe House, Englevagter og Natteravne på Karneval i Aalborg
Hvert år sørger dedikerede frivillige for, at Karnevallet i Aalborg bliver en uforglemmelig oplevelse. Blandt dem finder du Natteravne, Englevagter og frivillige fra Safe House, som alle bidrager til at understøtte trygheden for karnevalsgæsterne.
Lørdag den 24. maj 2025 vil disse fantastiske frivillige igen være til stede for at hjælpe dem, der har brug for det:
- Safe House åbner dørene allerede klokken 12.00 og holder åbent til klokken 06.30. Her kan du få hjælp til alt fra fysiske skader til opladning af din mobiltelefon. Du kan kontakte dem på +45 4080 0110.
- Englevagter vil være med i optoget, hvor de hjælper dem, der har mistet deres mobil, er dehydrerede, eller på anden måde har brug for hjælp og samtale.
- Natteravnene Aalborg er i gaderne omkring Kildeparken fra klokken 14.00 til 02.00. Du kan finde dem via deres Snapchat-profil Natteravn9000 eller ringe til dem på 20 94 40 45. De tilbyder førstehjælp, vand, strøm til mobil, druesukker og en snak og trøst. De er også opmærksomme på deltagere, der bærer Aalborg Karnevals nye diabetesarmbånd.
Fakta:
- Safe House er en frivillig forening med lokaler i Jomfru Ane Gade 25, 9000 Aalborg. De har normalt åbent fredage og lørdage fra klokken 23.00 til 06.30.
- Englevagt er et non-profit projekt drevet af frivillige ildsjæle fra forskellige kirker i Aalborg og omegn.
- Natteravne er ansvarlige voksne, der gennem synlig tilstedeværelse i det offentlige rum og nattelivet bidrager til trygheden for unge mennesker. De er altid på gaderne fredag og lørdag fra klokken 23.59 til 03.00.
Kontakt
Tovholder hos Tryg Aalborg
Hjulmagervej 22 9000 AalborgRing til os
99 82 34 20Skriv til os
Husk ikke at dele følsomme eller fortrolige oplysninger via mail.