Skip til hoved indholdet

Rusmiddelafsnittet samlet under ét tag

I juni flyttede alle Rusmiddelafsnittets afdelinger sammen under ét tag. Samlingen skal være med til at øge synergien mellem de forskellige delindsatser i Rusmiddelafsnittet.

Samling giver synergi

Rusmiddelafsnittet i Aalborg Kommune tilbyder rådgivning og behandling til borgere, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol, stoffer eller anabolske steroider.

Gennem mange år har afsnittets mange tilbud været spredt på forskellige adresser i Aalborg. Mens visitationen for eksempel har ligget i Midtbyen på Badehusvej, har den ambulante alkohol- og stofbehandling været placeret helt ude på Sofiendalsvej.

Der har imidlertid længe været et ønske om at samle Rusmiddelafsnittet under et tag. Dette er endelig sket i juni denne sommer, hvor alle tilbud er flyttet ind i bygningen Rantzausgade 8 i Aalborg Midtby.

TinaMaria Larsen, der er centerchef Center for Sociale Indsatser, hvor Rusmiddelafsnittet er organiseret, begrunder samlingen sådan:

Samlingen skal være med til at øge synergien mellem de forskellige delindsatser i Rusmiddelafsnittet. Sådan kommer vi til at hjælpe flere i behandling og får understøttet et større antal borgere i at lykkes med at blive rusfri eller reducere et overforbrug af rusmidler.

Den centrale placering i byen er også én, vi har ønsket over tid. Vi ved fra erfaringer andre steder i landet og fra undersøgelser blandt de borgere, der har et overforbrug af rusmidler i Aalborg, at placeringen af Rusmiddelafsnittet har stor betydning for, om nogle borgere er i stand til at fastholde behandling. Da vi har borgere fra hele kommunen, kan der være meget lange afstande, hvis man skal skifte bus i Midtbyen for at komme videre, og en central placering midt i byen kan derfor mindske frafald. Ikke mindst hvis en borger også lider af angst og har svært ved at tage offentlig transport.

Den centrale placering vil også medføre, at det vil være nemmere at brobygge til rusfri fællesskaber, hvilket også er en stor del af målet med samlingen af Rusmiddelafsnittet i Midtbyen.

Fra indvielsen af Rusmiddelafsnittet i Rantzausgade ses her centerchef for Center for Sociale Indsatser TinaMaria Larsen, leder af Rusmiddelafsnittet Mette Havemann og rådmand for Job og Velfærd Nuuradiin Hussein.

Nogle beboere i Midtbyen har udtrykt bekymring for, om Rusmiddelafsnittets nye placering vil skabe større utryghed i Midtbyen. Til dette siger TinaMaria Larsen:

Der kan naturligt opstå bekymringer i nærmiljøet, når man samler et rusmiddelafsnit som vores. Vi ved imidlertid, at der normalt ikke ses en adfærd blandt afsnittets brugere, som skaber utryghed i omgivelserne. Det skyldes, at de mennesker, der bruger afsnittet, netop er i behandling og altså har et ønske om – og en vilje til – at finde vejen ud af et misbrug. På de tidligere lokationer har vi derfor ingen erfaringer med klager fra naboer over adfærd.


Kontakt

Tovholder hos Tryg Aalborg

Hjulmagervej 22 9000 Aalborg

Ring til os

99 82 34 20

Skriv til os

Aalborg Kommune

Børne- og Familieafdelingen
Sønderbro 12
9000 Aalborg

Nordjyllands Politis logo

Kontakt

Telefon: 99 82 34 20
CVR-nummer: 29189420
Tovholder i Aalborg Kommune: Karen Sander Graven-Nielsen
Tovholder ved Nordjyllands Politi: Knud U. Rasmussen