Skip til hoved indholdet

Orange Dage i Aalborg - sammen sætter vi fokus på kønsrelateret vold

Igen i år deltager Aalborg i den verdensomspændende FN-kampagne 16 Days of Activism eller Orange Dage, der løber over 16 dage fra den 25. november, der er FN’s Internationale Dag for afskaffelse af vold mod kvinder, til den 10. december, der er FN’s Menneskerettighedsdag.

Hvad er Orange Dage?

Kampagnen Orange Dage sætter fokus på kampen for afskaffelse af vold mod kvinder og piger i mere end 180 lande ved blandt andet at lyse byen op i orange som symbol på håbet om en voldsfri, tryg og bedre fremtid.

Orange Dage i Aalborg startede som et initiativ fra organisationen Zonta Aalborg, der som en del af den internationale Zonta-kampagne, Zonta Says NO, ville sætte fokus på kønsbaseret vold. Siden da er kampagnen vokset markant, hvor stadigt flere organisationer, foreninger, uddannelsesinstitutioner, kulturaktører og frivillige har sluttet sig til. Byens torve, bygninger og skulpturer lyses op i orange, og kampagnen udfolder sig gennem foredrag, paneldebatter, workshops, film, kunst og sociale medier med det formål at skabe synlighed, fællesskab og håb. Både NGO’er, Aalborg Kommune, sportsklubber m.m. står sammen, på tværs af generationer og køn, om Orange dage i Aalborg.

I Danmark udsættes hvert år omkring 82.000 kvinder for fysisk, psykisk, seksuel eller økonomisk partnervold, og over halvdelen af alle kvindedrab er partnerdrab. Men kvinder dræbes også af fædre, brødre, klienter, naboer eller fremmede – ganske enkelt fordi de er kvinder. For mænd er tallet 43.000.

De unge spiller en central rolle i Orange Dage. Som en del af kampagnen deltager gymnasier og ungdomsuddannelser i studiedage om ligestilling og producerer egne bidrag til Orange Dage. På den måde føres den næste generation ind i samtalen om, hvordan vold kan forebygges.

Voldsforebyggelse virker, når samtalen er synlig og vedvarende. Orange Dage i Aalborg inviterer alle til at være med – for vold er et fælles ansvar.

Karin Olesen, klubpræsident hos Zonta

Hvad du kan opleve?

25. november

Åbning af kampagnen Orange Dage i Aalborg

Åbningstale ved borgmester Lasse Frimand Jensen.

Performancekunstner Barikan Ismaeeli Solecki, om ”Volden har farver”.

Musikalsk trio v/ Karen Grarup, Jacob Mygind, Søren Lundby-Christensen.

Sted: Hovedbibliotekets Glashjørne/Medborgerhuset

Tid: Klokken 16. 30-18.00

Alle er velkomne. Fri entré.

Optog for ”Orange Dage i Aalborg”

Kom og vær med, for sammen gør vi en forskel.

Sted: Hovedbibliotekets Glashjørne/Medborgerhuset

Tid: Klokken 18.00

26. november

Hvor starter volden? Live Tal om Vold, gruppeforløb

Sted: Aalborg centrum

Tid: Klokken 16.30

Alle er velkomne.

Vold mod kvinder – forstå faresignalerne

Foredrag v/ Iben S. Andersen.

Sted: Aalborg Universitet CREATE, Rendsburggade 14, Aalborg

Tid: Klokken 19.00-21.30

Fri entré, men tilmelding nødvendig.

Tilmeld dig her

27. november

Global Gender Studies (AAU) og CFV – Femicide Watch Danmark, Fælles arrangement

Sted: Fibigerstræde 1, lokale 33, AAU

Tid: Klokken 12.30–14.30

28. november

Bydelsmødrene Skalborg inviterer til Cafémøde

Med oplæg om vold i nære relationer med perspektiv på kultur, familieliv og etnicitet v/ Luna Amanda Huxt

Sted: Multihuset, Skelagervej 199, 9000 Aalborg

Tid: Klokken 18-20

Fri entré.

29. november

Silas Holsts nye film ”Jeg tror jeg elsker dig” med intro

Sted: Biffen, Nordkraft

Tid: Klokken 13.30

Der skal købes billet

Crossdance - gi den gas

Dance, bodytoning, cardio og balance.

v/ Lone Broberg

Sted: Skansen, Lerumbakken, Nørresundby

Tid: Klokken 10.00-11.00

Fri entré.

30. november

Arrangement for kvinder

Oplæg om voldsforebyggelse fra lokale aktører efterfulgt af en træningsworkshop

Sted: Aalborg Selvforsvar og Ju-jitsu Klub, Skydebanevej 1, Aalborg

Tid: 10.00-15.00

Fri entré, men tilmelding nødvendig.

Tilmeld dig her

Keramikworkshop Orange glasur, en keramikworkshop på tværs af generationer

Sted: Keramikken, Strandvejen 19, 9000 Aalborg

Tid: Klokken 13.00-14.30

Fri entré, men tilmelding nødvendig

Tilmeld dig her

1. december

Når kroppen husker

– funktionelle lidelser som følge af seksuelle overgreb i barndommen

v/ Læge Louise Tolnov

Sted: Strandvejen 19, 9000 Aalborg

Tid: Klokken 17.30-19.00

Fri entré, men tilmelding er nødvendig.

Tilmeld dig her

2. december

Meditation for verdens kvinder

v/ Benedikte Baggesgaard & J. Ellekilde

Sted: Klosterkirken, Klosterjordet, Aalborg

Tid: Klokken 16.15-17.00

Fri entré.

Stop LGBTQ+-baseret vold

Aftenens tema: Vold mod LGBTQ+ personer belyst gennem statistik og beretninger samt spørgsmålene: Hvad er der at gøre? Hvad er dine rettigheder?

v/ Amnesty Aalborg og Amnesty Danmark i samarbejde med Buens Bogcafé

Sted: Buens Bogcafé, Maren Turis Gade 12, Aalborg

Tid: 18.00-20.30

Fri entré, aftenen inklusiv vegansk dahl er gratis. Tilmelding dig ved at skrive til frivillig@amnesty-aalborg.dk. Begrænset antal pladser.

4. december

Sorgens (u)bevidste sprog

Kreativ workshop for voldsudsatte

v/ kunstner og sorgvejleder Olivia Kamradt v/CFV

Sted: Skriv til kunstneren for mere info

Tid: Klokken 14.00-16.00

Fri entré, men tilmelding nødvendig. Du får mere information ved at skrive en mail til Olivia Kamradt på ok@talomvold.dk

Stærk Kvinde, stærk bækkenbund

v/ Mette Villadsen, fysioterapeut Aalborg Bækkenklinik.

Sted: Pilates Aalborg, Skelagervej 375A, 9000 Aalborg

Tid: Klokken 17.00

Fri entre, men tilmelding nødvendig.

Tilmeld dig her

Stemmer mod vold - for forandring og håb

Jeg er volden – hører du mig? v/ performancekunstner Barikan Ismaeeli Solecki.

Fællessang v/ korleder Rikke Hestvang Andersen.

Sted: Trekanten, Sebbersundvej 2a, 9220 Aalborg Øst

Tid: Klokken 19.00

Tilmelding nødvendig. Billetpris 50 kroner går til Orange Dage Fond.

Køb billet her.

Billetter ved henvendelse til karin.aalborgzonta@gmail.com

8. december

Stand Up Against Street Harassment

Interaktivt og involverende oplæg om chikane i det offentlige rum, konsekvenser, og handlemuligheder før, under og efter v/ FN-forbundet.

Sted: Sundhedshuset i Løvvangen, Løvbakken 10, 9400 Nørresundby

Tid: Klokken 19.00

Fri entré, men tilmelding nødvendig.

Tilmeld dig her.

Unges fortællinger om den usynlige vold - få mere viden om psykisk vold

Sted: HHX Saxogade, Saxogade 10, Aalborg

Tid: Klokken 19.00-21.00

Tilmelding: skriv SMS til 31995680 Målgruppe: Primært unge under 30 år. Andre er også velkomne.

9. december

Battle med ord - ikke med næver. Stand Up Against Street Harassment

Hvordan står man op imod og griber ind over for gadechikane? v/ FN-forbundet

”Battle med ord” under ledelse af Unge Jens hylder rap-musikken og up-coming kunstnere. Der vil være Open mic og scene til rådighed, hvor du inviteres til at afprøve dit eget rap-talent.

Sted: Aalborg Katedralskole, Sct. Jørgens Gade 5, 9000 Aalborg

Tid: Klokken 19.00-21.30

Fri entré.

10. december

Hvor starter volden? Live Tal om Vold, gruppeforløb

Sted: Aalborg Centrum

Tid: Klokken 16. 30

Alle er velkomne.

Empowerment – om at stå stærkt i modvind - workshop

Foredrag og Yoga v/ Iben S. Andersen og Maj Ingemann-Molden

Sted: EVENT salen hos FOKUS Folkeoplysning, Strandvejen 19, 9000 Aalborg

Tid: Klokken 18.00-21.00

Fri entré, men tilmelding nødvendig.

Tilmeld dig her

Kontakt

Tovholder hos Tryg Aalborg

Hjulmagervej 22 9000 Aalborg

Ring til os

99 82 34 20

Skriv til os

Giv feedback

Aalborg Kommune

Børne- og Familieafdelingen
Sønderbro 12
9000 Aalborg

Nordjyllands Politis logo

Kontakt

Telefon: 99 82 34 20
CVR-nummer: 29189420
Tovholder i Aalborg Kommune: Karen Sander Graven-Nielsen
Tovholder ved Nordjyllands Politi: Knud U. Rasmussen