Opsøgende sundhedsprojekt skal skabe tryghed og mere sundhed blandt gadens folk

Projektet bemandes af praktiserende læge Pernille Smalbro Hylleberg fra Vadum og gadesygeplejerske Sophie Enevoldsen fra Bo- og Gadeteamet (Aalborg Kommune). 

Foreløbigt skal projektet køre i seks måneder, hvor de to deltagere skal yde en fælles, sundhedsfaglig indsats et par gange månedligt. Derudover vil Sophie løbende få mulighed for lægefaglig sparring ved Pernille. 

Projektets målgruppe er de borgere i Aalborg, der befinder sig i de allermest socialt udsatte positioner. Det er således borgere, som typisk lever i hjemløshed og med et stærkt misbrug, og som kun har sporadisk eller slet ingen kontakt til det etablerede sundhedssystem, selvom de ofte har et stort behov for både psykiatrisk og somatisk behandling. 

Vi ved, at der kan være mange grunde til den manglende kontakt. Meget ofte handler det dog om, at borgerne er utrygge og mangler tillid til systemet, og at systemet ikke er gearet til at rumme dem og deres meget kaotiske og uforudsigelige hverdagsliv.  

Projektet har to formål. Det ene er at kortlægge målgruppens sundhedsfaglige tilstand og samtidig udvikle erfaringer, der kan være med til at sikre, at sundhedssystemet bliver bedre til at rumme dem. Pernille siger sådan om dette: ”Der er ikke rigtigt nogen, som ved, hvad der er disse borgeres behov, fordi de går under radaren. Så vi prøver at hente nogle data på dem, og de data skal munde ud i en rapport i forhold til, hvordan man kan lave et mere permanent tilbud.”

Det andet mål er at opkvalificere Sophies sygeplejefaglige arbejde med en mere behandlende tilgang. Sophie sætter her ord på, hvad opkvalificeringen betyder: ”Borgerne får nu mulighed for helt almindelige sundhedsydelser, som vi andre tager for givet. Vi andre går jo til lægen, når vi har brug for det. Det er den mulighed, de ikke har haft tidligere, men det kan de så få nu her, hvor de er trygge og hvor det sker på deres hjemmebane. Jeg er (også) blevet mere behandlende, end jeg har været tidligere. Vi vil prøve, om det giver mening, at jeg kan tage blodprøver og udlevere medicin til dem, for det er jo også en stor problematik: At mange af de dårligste borgere, som vi har på gaden, ikke kommer i gang med den behandling, der måske er ordineret, fordi de ikke har råd til at købe medicinen.” 

Og noget tyder på, at den lette adgang til en læge ’ude i felten’ er en rigtig god idé. Alene i løbet af januars to åbningsdage har der således været 16 borgere omkring projektet. 

Pernille og Sophie møder typisk de borgere, der har brug for deres hjælp, ved Gadeteamets mangeårige sundhedsklinik. Klinikken, der ligger i tilknytning til værestedet Café Parasollen, benytter Sophie i øvrigt også, når hun til hverdag arbejder alene uden Pernille.     

Hvis der er behov, rykker Pernille og Sophie dog gerne ud til andre steder. Praksis viser bare, at netop set-uppet ved Café Parasollen og i Gadeteamets sundhedsklinik virker særlig godt. I forvejen kommer de fleste fra målgruppen nemlig på Parasollen, hvor de kan få mad, et bad, rent tøj og en masse omsorg. Samtidig er sundhedsklinikken velkendt for de fleste og udstyret med alt det nødvendige grej. Endelig har Pernille og Sophie et rigtig godt samarbejde med Parasollens personale.

Den indsats, som de lokale NGOere og kommunale tilbud yder på vores udsatteområde i Aalborg, har i mere end et kvart århundrede været forankret i samskabelse og et tæt samarbejde. Pernille beskriver her, hvordan hun oplever, at netop dét har en kæmpe betydning for projektet og dermed også for hendes mulighed for at tilbyde de allermest udsatte borgere en opsøgende lægefaglig indsats: ”Jeg er bare en del af et tandhjul, der kører som smurt. Det giver mig mulighed for at gøre det, jeg skal. Jeg kommer egentlig bare og hjælper og aflaster det personale, som har gjort en kæmpe forskel i mange år. Det er et fint og meget komplekst maskineri. Og det er det, der er så unikt i Aalborg: Det tætte netværkssamarbejde, hvor ingen kan gøre det uden de andre.”