Skip til hoved indholdet
    Hjem Liste over nyheder på Tryg Aalborg Nu åbner Psykiatriens Hus, og du er inviteret til åbningsfesten

Nu åbner Psykiatriens Hus, og du er inviteret til åbningsfesten

Den 1. februar 2024 klokken 14.00 - 16.30 i Saxogade 14 i Aalborg.

En åbningsfest, hvor du kan få et godt indblik i, hvad det er for et hus. Her kan du blandt andet møde nogle af husets brugere, og peers vil give dig en rundvisning i huset.

Vi har sat et stjerneprogram sammen. Glæd dig til:

  • En musikalsk velkomst
  • Peers, der spiller musik og udstiller kunst
  • Peers, der fortæller deres egen historie og forventninger i forhold til Psykiatriens Hus
  • Mød Brugerrådet
  • Stande med information om IPS og recoveryforløbet og fælles indsatser i Psykiatriens Hus
  • Lidt godt til ganen

Rådmand for Job og Velfærd, Nuuradiin S. Hussein og formand for Region Nordjyllands Psykiatri- og Socialudvalg, Vibeke Gamst vil byde jer alle velkomne.

Tanken med Psykiatriens Hus er, at vi skal gøre alt det, vi gør bedre sammen for at understøtte trygheden for den enkelte borger og deres pårørende. For eksempel fælles koordinering af borgernes forløb og fælles indsatser for borgere og deres pårørende.

Udover tilbuddene fra Region Nordjylland og Aalborg Kommune får en række frivilligorganisationer plads i huset. Deres tilbud vil gælde alle borgere. 

Psykiatriens Hus ligger i bygningen Caroline Smiths Minde, der er en af de meget smukke boliger i Aalborgs Vestby. Den smukke gamle arkitektur, som emmer af ro giver et godt udgangspunkt for husets funktion. Huset er i tre etager og vil bestå af samtalerum, aktivitetsrum, mødelokaler og kontorer. Huset var oprindeligt en stiftelse for kvinder og har i de sidste mange år være ældrebolig. Bygningen ejes af Vivabolig, der glæder sig til de nye beboere og at der er aktivitet i huset igen. 

Foto er venligst udlånt af Vivabolig v. Direktør Lotte Bang

 

Kontakt

Tovholder i Aalborg Kommune

Hjulmagervej 22 9000 Aalborg

Ring til os

99 82 34 20

Skriv til os

Telefontider

Aalborg Kommune

Børne- og Familieafdelingen
Sønderbro 12
9000 Aalborg

Nordjyllands Politis logo

Kontakt

Telefon: 99 82 34 20
CVR-nummer: 29189420
Tovholder i Aalborg Kommune: Karen Sander Graven-Nielsen
Tovholder ved Nordjyllands Politi: Knud U. Rasmussen