Skip til hoved indholdet
    Hjem Liste over nyheder på Tryg Aalborg Is på søer i Aalborg Kommune

Is på søer i Aalborg Kommune

Efter flere dage med frost kan det friste med en skøjtetur, så snart man kan spotte is på søerne. Men isen skal være 13 centimeter tyk, før den er sikker og tryg at færdes på.

Aalborg Kommune kontrollerer istykkelsen på udvalgte steder, som er egnet til skøjtning i naturen. Kommunen begynder at måle istykkelsen, når vi har haft 14 dages døgnfrost på under -6 grader. Det kan tage længere tid at få sikker is, hvis der er snedække, da sne isolerer mod frost.

Når isens tykkelse måler 13 centimeter, frigives arealet til skøjtebane. I den forbindelse vil der blive opsat skilte med påskriften "Isen er sikker". Indtil da er al færdsel på isen usikker og ikke godkendt til at færdes på.

Hvor måles der istykkelse?

Aalborg Kommune forventer at måle istykkelsen på udvalgte søer og damme mandag den 15. januar, hvis frosten fortsætter.

Der bliver ikke målt istykkelse i Østre Anlæg, Nordens Kridtgrav, Poulstrup Sø og Limfjorden, da der - på grund af dybden og strømforhold - skal være meget hård døgnfrost i længere tid til at gøre isen sikker disse steder.

Aalborg Kommune kontrollerer istykkelsen følgende steder:

  • Tylstrup - søen v/motorvejen: Luneborgvej 144, Tylstrup
  • Lindholmsvej/Højens Allé: Lindholmsvej 190 Nørresundby
  • Den Gamle Golfbane ved Kollegievej: Kollegievej 20 Aalborg
  • Østerådalen (den sydligste sø): Hobrovej 341 Aalborg SØ
  • Fjellerad: Fjellerad Bygade
  • Volsted: Volsted Bygade
  • Øster Uttrup: Ved Dammen Aalborg Øst
  • Øster Sundby: Forårsvej Aalborg Øst
  • Mølledammen i Kongerslev: Møllevej
  • Bydammen i Hals: Aalborgvej 33B
  • Bydammen i Gandrup: Gl Kongevej 24
  • Bydammen i Ulsted: Jyllensgade 26

Kontaktinformation:
Eventuelle spørgsmål kan rettes til driftsplanlægger Ida Jensen på telefon 9931 2451 eller e-mail: ida.jensen@aalborg.dk

Kontakt

Tovholder i Aalborg Kommune

Hjulmagervej 22 9000 Aalborg

Ring til os

99 82 34 20

Skriv til os

Telefontider

Aalborg Kommune

Børne- og Familieafdelingen
Sønderbro 12
9000 Aalborg

Nordjyllands Politis logo

Kontakt

Telefon: 99 82 34 20
CVR-nummer: 29189420
Tovholder i Aalborg Kommune: Karen Sander Graven-Nielsen
Tovholder ved Nordjyllands Politi: Knud U. Rasmussen