Hvad skal der til for at bo trygt?
Nordjyllands Politi, Aalborg Kommune og "Bo Trygt" har indgået et stærkt partnerskab for at forebygge indbrud og understøtte trygheden i Aalborg.
Seminar om tryghed i Aalborg med fokus på digitale indbrud og kontaktbedrageri
Den 30. april afholdt vi et inspirerende seminar, hvor vi drøftede vigtige emner og initiativer for at sikre, at Aalborg forbliver en tryg kommune. Kontaktbedragerier fylder mere og mere, og det er afgørende at få stoppet disse "digitale indbrud". Derfor var dette emne naturligvis en del af højdepunkterne på dagsordenen.
Højdepunkter fra programmet:
- Tryghed i byplanlægning: Vi drøftede, hvordan offentlige rum kan designes for at understøtte sikkerheden og trygheden. Eksempler inkluderede "øjne på gaden", overblik og synlighed, sikre stier og veje samt belysning.
- Forebyggelse af indbrud og kontaktbedrageri: Vi præsenterede statistikker og tendenser for indbrud i Aalborg samt effektive metoder til at forebygge dem, såsom nabohjælp og brug af sikkerhedsteknologi. Vi talte også om, hvordan man kan beskytte sig mod kontaktbedrageri.
- Samarbejde om digital kriminalitet: Fokus var på at styrke samarbejdet mellem myndigheder og borgere for at bekæmpe digital kriminalitet. Vi drøftede vigtigheden af at uddanne borgerne om IT-sikkerhed.
- Nabovenner: Vi talte om, hvordan man kan opbygge stærkere fællesskaber gennem initiativer som nabohjælp og sociale arrangementer. Målet er at skabe et netværk af naboer, der støtter hinanden og holder øje med mistænkelig aktivitet i området.
Politiinspektør Claus Danø understregede vigtigheden af samarbejde: "Vi i politiet kan ikke forebygge alene, så derfor har vi brug for stærke partnerskaber. Sammen med kommunerne og Bo Trygt kæmper vi mod utrygheden i vores lokalsamfund, både når det gælder indbrud, men også indretning af byområder, lys, beplantning, parker med videre."
Kontakt
Tovholder hos Tryg Aalborg
Hjulmagervej 22 9000 AalborgRing til os
99 82 34 20Skriv til os
Husk ikke at dele følsomme eller fortrolige oplysninger via mail.