Skip til hoved indholdet

Den Sureste Uge: Tak til skolepatruljernes store indsats

Uge 5 markerer Den Sureste Uge, hvor hele landets skolepatruljer hyldes.

Hvert år i uge 5 markeres Den Sureste Uge, hvor skolepatruljerne og deres vigtige arbejde hyldes over hele landet. Og det er ingen undtagelse i Aalborg Kommune.

En uge dedikeret til skolepatruljerne

Selv i de kolde og våde vintermåneder møder skolepatruljerne trofast op og hjælper elever sikkert over vejen på vej til skole. For at anerkende deres indsats bliver Den Sureste Uge hvert år markeret lokalt på skolerne. Markeringen kan tage mange former – kun fantasien og ressourcerne sætter grænser.

Gennem årene er skolepatruljerne blandt andet blevet forkælet med:

  • chokolade, varm kakao, morgenbrød og andre lækre sager
  • udsmykning af skolen med Den Sureste Uge-vimpler og flag
  • at lærerne overtog skolepatruljetjansen, mens patruljen hyggede sig indenfor i varmen

Bislev Skole fik besøg af politiet og Børn og Unges rådmand

Som noget helt særligt for at markere ugen i Aalborg Kommune, besøgte politiet og rådmand for Børn og Unge, Morten Thiessen, Bislev Skole mandag den 26. januar.

Her overtog politiet skolepatruljetjansen, så eleverne kunne komme ind i gymnastiksalens varme og blive fejret.

Her holdt rådmanden en tale for at hylde skolepatruljen, og bagefter delte han sammen med politiet chokolade ud som tak for patruljens indsats.

Kontakt

Tovholder hos Tryg Aalborg

Hjulmagervej 22 9000 Aalborg

Ring til os

99 82 34 20

Skriv til os

Aalborg Kommune

Børne- og Familieafdelingen
Sønderbro 12
9000 Aalborg

Nordjyllands Politis logo

Kontakt

Telefon: 99 82 34 20
CVR-nummer: 29189420
Tovholder i Aalborg Kommune: Karen Sander Graven-Nielsen
Tovholder ved Nordjyllands Politi: Knud U. Rasmussen