Data viser at vold, indbrud og tyveri er faldet i Aalborg
Antallet af anmeldelser om straffelovsovertrædelser er faldet markant.
Vold, indbrud og tyveri er faldet, især i Aalborg. Det fortalte DR Nord i mandags i en række radioindslag, som satte fokus på, at meget kriminalitet faktisk er gået ned. Et vigtigt nuancerende perspektiv, da et hurtig løb over pressens dramatiske nyhedsrubrikker måske kan give et andet billede.
Både politidirektør Anne Marie Roum Svendsen og vicepolitiinspektør Lasse Kragh fik lejlighed til at sætte ord på, at risikoen for at blive udsat for den slags kriminalitet er lav; pointerne er på bedste vis kondenseret i en artikel i DR i denne artikel:
Det er blevet mere trygt at bo og gå på gaden i Aalborg - hvis vi kigger på tallene
Antallet af anmeldelser efter straffeloven er faldet med mere end 13 procent fra 2023 til 2024, hvilket er et fald på cirka 1300 anmeldelser. Nordjyllands Politi har holdt øje med antallet af voldssager på de gader, hvor der er flest barer, diskoteker og natlig aktivitet - og her er man gået fra 82 anmeldelser i 2022 til 56 anmeldelser om vold i 2024. Antallet af indbrud i private beboelser er faldet med cirka 39 procent
Selvfølgelig skal vores indsats med at sikre nordjydernes tryghed fastholdes på et højt niveau. For kriminalitet er der fortsat, men noget af den flytter for eksempel ind på internettet. Som politidirektøren pointerer over for DR, skal vi kunne gribe det, der kommer og forholde os til nye kriminalitetstendenser.
At sikre nordjydernes trygge færden også online bliver formentlig en endnu større opgave for os som politikreds i fremtiden.
//Nordjyllands Politi
Kontakt
Tovholder hos Tryg Aalborg
Hjulmagervej 22 9000 AalborgRing til os
99 82 34 20Skriv til os
Husk ikke at dele følsomme eller fortrolige oplysninger via mail.