Data starter dialogen

"Vi kan godt være lidt stolte af, at vi i en kommune af Aalborgs størrelse systematisk bruger data på samtlige 50 skoler og tager dialogen med forældre og unge i regi af Camp Ung," fortæller Sean Kollerup Revill, SSP-konsulent i Center for Tværfaglig Forebyggelse. Han henviser til den ungeprofilundersøgelse, der netop er blevet præsenteret på en fælles konference den 6. maj. Undersøgelsen bygger på 9200 besvarelser fra unge i 7., 8., 9. klasse og ungdomsuddannelserne.

Den kommer rundt om de unges liv i forhold til trivsel, sundhed, søvn, digital adfærd, seksuel sundhed, forbrug af alkohol, tobak samt rusmidler. Tallene brydes ned til lokale statistikker for den enkelte skole og den enkelte ungdomsuddannelse.

"Data er det, der skal drive den lokale dialog – er det nikotin eller mangel på søvn, der er den største udfordring lokalt. Så er det selvfølgelig vigtigt, at data fører til handlinger, der kan ændre adfærden hos de unge," fortæller Matias Gjerløv Hartmann, projektleder, Fælles om Ungelivet, Sundheds- og Kulturforvaltningen.

De fleste trives, men...

Med udgangspunkt i WHO-5 trivselsindeks er de unge blevet stillet en række spørgsmål i forhold til deres trivsel. Undersøgelsen viser, at 90% af drengene og 76% af pigerne i folkeskolen trives, mens 85% af drengene og 70% af pigerne i ungdomsuddannelser trives. Mens man kan konkludere, at de fleste unge trives, er det også tydeligt, at der er et alt for stort mindretal, der oplever mistrivsel. Her giver undersøgelsen nogle bud på forskellene mellem ungelivet i de to grupper – og den giver også nogle bud på, hvad det er for faktorer, der kan bidrage til, at unge trives.

Risiko-adfærd

Mellem 96-97% af de unge har det godt med vennerne og deres fritid, men der er en gruppe på 7-8%, der ofte føler sig ensomme – og for mellem 3-6% vedkommende er de alene, selvom de har lyst til at være sammen med andre. Omvendt føler mange unge, der mistrives, at de bruger for meget tid på mobilen. De bruger også flere timer på SOME, gaming og YouTube. Samtidig har de en mere risikovillig adfærd på de sociale medier. De er mere tilbøjelige til at lyve om deres alder, acceptere kontakt med fremmede på sociale medier og dele billeder af sig selv nøgne eller i undertøj. Det er også blandt disse unge, at det giver status at ryge hash, og der er i sociale sammenhænge et pres i forhold til at indtage alkohol eller rusmidler.

Ikke raketvidenskab

"Her er der måske nogen, der vil sige, at dette ikke er ny viden? Men det er måske netop en af pointerne. Langt hen ad vejen er det, der virker, det klassiske forebyggelsesarbejde. Det vil sige at blive del af gode fællesskaber, og at de har kontakt til troværdige voksne, der tager ansvar og sætter rammer for de unge. Vi skal ikke lide af berøringsangst i forhold til digital forebyggelse – i virkeligheden skal vi behandle det på nøjagtig samme måde, som vi arbejder med forebyggelse på nikotin, alkohol og så videre.," fortæller SSP-konsulent Sean Kollerup Revill.

Forældrene og den røde tråd

"Interesse fra forældrene har stor betydning for trivslen. Det samme gælder, at forældrene aktivt sætter rammer", forklarer Matias. "Værdien af forældreaftaler omkring for eksempel alkohol er tydelig. Det kan godt være, at de drikker to øl mere end de har aftalt med forældrene, men alligevel kan vi se, at de overordnet set drikker mindre." Det er grundtanken med at tage data med ud til forældrene på Camp Ung ,få dem ud på den enkelte skole og få taget en fælles dialog med de unge og forældrene. "Det er vigtigt, at vi får skabt en rød tråd gennem ungelivet, hvor holdningen i hjemmet, i grundskolen, på uddannelserne og i fritidslivet understøtter hinanden," uddyber Matias.

Et setup uden alkohol

De to konsulenter fortæller, at inspirationen i høj grad kommer fra Island, hvor man i 25 år har arbejdet med og lykkedes med at ændre en drukkultur blandt de unge. I dag har Danmark en kedelig rekord i druk blandt unge. Danmark har blandt 35 lande flest andel unge i alderen 15 til 16 årige der har været fulde de sidste 30 dage (ESPAD 2019) Her er det vigtigt både at arbejde med ungekultur og risikoadfærd i folkeskolen, men også i ungdomsuddannelserne. Ikke mindst fordi tallene viser, at der sker en ændring i de unges adfærd ved overgangen imellem de to. "Vi ved, at det med at udskyde alkoholdebuten har en positiv betydning – også i forhold til at forebygge andre former for risikoadfærd. Det handler jo ikke om at gå ud og sige, at I ikke må drikke, det vil være utroværdigt, men det handler om at arbejde med hele set-uppet omkring de unge. Altså, hvorfor skal det sidste, som du husker fra din sidste skoledag, være, at du blev for fuld? Det handler om at få lavet aftaler og alternativer til de traditioner, der er om sidste skoledag, intro-ture og så videre" fortæller Sean. Begge peger på, at det er en lang proces, der vil tage flere år, men begge hæfter sig ved, at de er begyndt at se ændringer, hvor flere og flere unge selv sætter spørgsmålstegn ved den alkoholkultur, der præger ungelivet. Det er positivt. "Vi ved fra Island, at får vi ændret kulturen hos de 80% af de unge, der er i trivsel, så trækker det også de 20% andre med. Det er de unge, der er under særligt pres for for eksempel at drikke eller bruge rusmidler," afslutter Matias.

Læs sammendrag af ungeprofilanalysen