start på hovedindhold

Nabohjælp: Vind præmier for 60.000 kr.

Tilmeld jeres nabodag på Nabohjælps hjemmeside og vær med i lodtrækningen om præmier for 60.000 kroner.

Fest i nabolaget

Et stærkt nabofællesskab handler ikke kun om hygge over hækken – det har en reel betydning for tryghed, trivsel og indbrud. Nabohjælp forebygger nemlig op mod hvert fjerde indbrud og understøtter trygheden, men det virker kun, når naboerne kender hinanden og sammenholdet mellem naboerne er stærkt.

Vi bor side om side. Ofte gennem mange år. Nogle gange hilser vi. Og vi får en kort sludder over hækken.

Men kender du navnene på alle, der bor på din vej?

Måske dem i nummer 4. Men hvordan er det nu med dem i nummer 9 …

Lav jeres egen ”Vores Nabodag” på jeres vej. Tilmeld jeres dag på Nabohjælps hjemmeside og vær med i lodtrækningen om præmier for 60.000 kroner. Du og dine naboer kan eksempelvis være heldige at vinde besøg af en isbil eller en pølsevogn, livemusik, en nabobænk eller et nabohjælpskilt. 

Der trækkes løbende lod om præmierne. Jo før, du tilmelder dit arrangement på aktivitetskortet - desto flere chancer har du for at vinde. 

Du kan se hvilke præmier der er på højkant, læse mere og tilmelde jeres nabodag på Nabohjælps hjemmeside

https://www.nabohjaelp.dk/nabodag 

Kender du tryghedsvandringer

Udover nabohjælp så er tryghedsvandringer også en mulighed for styrke trygheden i nabolaget. 

Læs med om muligheden for tryghedsvandringer