For Anders handler det opsøgende arbejde om at møde borgerne i en ligeværdig relation uden at være en autoritet eller "ham der fra kommunen".

"Vi er sammen med dem, når det er svært, og når det er nemt. Derfor kommer vi til at kende mange af borgerne i mange år, hvor vi er de nærmeste pårørende. Det er stort at blive lukket ind på den måde".

De mennesker som Anders møder i arbejdet på gaden, kan for eksempel være mennesker, der har misbrug eller er udsat for hjemløshed.

"Vi har nogle borgere, som i den grad har brug for hjælp, og det giver noget at kunne give den hjælp. Det er nogle mega seje mennesker, og der er mange, der har rigtig meget med i bagagen, og som har været udsat for alle mulige vanvittige ting. Jeg var selv kradset af for længst, hvis jeg skulle igennem halvt så meget af det, mine borgere har været igennem".

Noget at det, som Anders er stolt af ved arbejdet i teamet er, at det bygger på et vedholdende håb for de mennesker, som de møder:

"Det kan godt være, at borgerne aflyser 10 aftaler i streg eller drikker sig fulde. Vi møder dem stadigvæk dagen efter og har stadigvæk et håb for dem. Altså vi er der virkelig for dem, lige meget hvor meget modstand, de kan give os i deres rus. Og det håb er også det, der gør, at man kan være i det”.

Læs mere om socialt udsatte borgere i byens rum og pladser