Cykelkursus

17. oktober 2022
I Nørresundby, Aalborg Øst og andre bydele

Mennesker, der har været på Cykelkursus i Løvvangen.jpg

At kunne cykle giver stor frihed og tryghed, det bliver lettere at komme på uddannelse og job, ordne ærinder og cykle til børnehave, skole og fritidsaktiviteter med børnene, herudover får man sin daglige motion.Derfor har FrivilligAalborg, Kvarterværkstedet, Den Boligsociale Helhedsplan i Aalborg Øst, Den Boligsociale Helhedsplan i Løvvangen og Job- og Integration i Aalborg Kommune i fællesskab udbudt gratis cykelkursus. Udover FrivilligAalborg, der underviser er der ligeledes frivillige, der bidrager med at være cykelmekanikere og praktiske hjælpere. SparNord Fonden, Kvarterværkstedet og FrivilligAalborg har bidraget med midler til at gennemføre kurset.

Tryg Aalborg bidrager ind i samarbejdet via en betjent fra Nordjyllands Politi, der underviser i færdselsregler for cyklister og uddeler reflekser, begge tiltag der, skal understøtte trygheden.

Kurset har været afholdt i Løvvangen, det afholdes i skrivende stund i Aalborg Øst og kommer senere til andre bydele i Aalborg Kommune. Begge kurser har været, og er en bragende succes og der er flere, der står på venteliste til kurset. Foto er fra Løvvangen hvor de stolte deltagere kunne modtage deres diplomer for gennemført cykelkursus.

Læs mere om samarbejdet for at understøtte en tryg bydel

Del indhold

Sociale Bannere Indholdsside

Sociale Bannere Indholdsside2 (1)

Sociale Bannere Indholdsside3

Sociale Bannere Indholdsside3 (1)