Cykelkursus i Aalborg Øst

26. august 2022
Vil du gerne lære at cykle?

Indbydelse til Cykelkursus i Øst.jpg

At kunne cykle giver stor frihed til let at komme på job, ordne ærinder og cykle til skole og fritidsaktiviteter med børnene. Derfor afholder FrivilligAalborg, Kvarterværkstedet, Den Boligsociale Helhedsplan Aaborg Øst og Job- og Integration i Aalborg Kommune sammen et gratis cykelkursus for kvinder.

Cykelkurset afholdes ved Cykleren på Trekanten Bibliotek og Kulturhus, Sebbersundvej 2A, 9220 Aalborg Øst fra d. 29. august – 28. november 2022, mandage kl. 16 – 18. Vil du gerne være med på kurset, så kom til infomøde d. 22. august kl. 16 – 18 i Kvarterets Hus, Vangen 83c, Nørresundby. Man må gerne tage en ven med til mødet.

Gennemfører du kurset, får du din helt egen brugte istandsatte cykel, et diplom og en startpakke med bl.a. reflekser, tjek af cykel og cykelhjelm, så du kan færdes sikkert og trygt i trafikken.

Vil du være sikker på at få en plads på cykelkurset, så kontakt nedenstående eller tilmeld dig på infomødet. Man kan også møde op til infomødet uden tilmelding. Sidste frist for tilmelding til cykelkurset er d. 23. august.
Vi håber på at se dig til infomødet den 22. august. Har du spørgsmål eller vil du gerne høre mere om cykelkurset, så kontakt Frivillig Aalborg på mail frivilligaalborg@flygtningaalborg.dk. Kontakt Mette fra Øst i Centrum på tlf. 22779202 hvis du vil skrives op til kurset. NB der er ingen garanti for plads, selv om man skrives op.

Psssst .......Tryg Aalborg kommer også på besøg på kurset og bidrager med undervisning.

 

Del indhold

Sociale Bannere Indholdsside

Sociale Bannere Indholdsside2 (1)

Sociale Bannere Indholdsside3

Sociale Bannere Indholdsside3 (1)