SSP+ indsatsen i Aalborg Kommune

04. juli 2022
Kender du den tryghedsfremmende indsats SSP+?

SSP+ er et samarbejdsorgan, der koordinerer indsatsen for unge i alderen 18-25 år, der er involveret i alvorlig kriminalitet.

SSP+ har til formål at hjælpe unge, der er kriminalitets- og udviklingstruet, og unge der allerede er involveret i kriminalitet ved at tilbyde dem en helhedsorienteret indsats med fokus på uddannelse, job, økonomi og bolig. En indsats der kan bidrage til trygheden for den enkelte unge og dennes omgivelser.

Vi er to medarbejdere, der arbejder sammen omkring SSP+ indsatsen, én forankret i Nordjyllands Politi (forebyggelse) og en socialformidler forankret i Jobcenter Aalborg, Uddannelseshuset.
Vi arbejder med opsøgende besøg til de unge, med individuelle samtaler og samarbejder med andre relevante aktører. Dette sker med udgangspunkt i samtykke fra den unge.

Vi har tilknyttet et netværk af samarbejdspartnere, herunder blandt andet em misbrugskonsulent og kollegaer, der arbejder med hjælp til økonomisk rådgivning, råd og vejledning inden for blandt andet den sociale lovgivning.
På denne måde kan vi arbejde helhedsorienteret, om det der er relevant for den enkelte unge.

Du kan altid kontakte SSP+ indsatsen i Aalborg kommune ved Christian og Mette.

Christian Holm, politiassistent, Nordjyllands Politi, Patruljecenter Aalborg, Forebyggelse
Grønlands Torv 1, 9210 Aalborg SØ
Mobil 30120088,
Mail: NJYL-Aalborg-forebyggelse@politi.dk   

 Mette Brander, SSP+ konsulent

Mette Brander, Socialformidler, SSP+ konsulent, Job og Velfærd
Kayerødsgade 37
9000 Aalborg
Tlf. 2520 3560

Del indhold

Sociale Bannere Indholdsside

Sociale Bannere Indholdsside2 (1)

Sociale Bannere Indholdsside3

Sociale Bannere Indholdsside3 (1)