En natteravn er flyttet ind
Pernille Bønlykke Grubbe fra ”FREMDRIFT” i Aalborg Kommune: ”Hen over weekenden har vores baglokaler i FREMDRIFT fået en make-over. Sådan en make-over, hvor jeg bliver varm om hjertet og bliver en anelse stolt over at være en del af et tilbud, der åbner op for en frivillige forening og tør at skabe nye muligheder på kryds og tværs af kommunen og civilsamfundet.
Natteravnene i Aalborg har fået base i FREMDRIFT og derudover har de til formål at skabe tryghed og glæde i nattelivet blandt børn og unge, som har behov for dette. Vi er glade for, at byde dem velkommen.”