Besøg fra Aarhus i det østlige Aalborg

10. november 2021
Vigtige faglige udvekslinger om byomdannelse, renoveringer, social bæredygtighed, tryghed og sammenhængskraft.

Forsamling Af Mennesker Udenfor

På den smukkest efterårsdag havde Det Boligsociale Fællessekretariat Aarhus, boligsociale medarbejdere fra boligorganisationerne og boligsociale konsulenter fra Aarhus Kommune sat kursen mod det østlige Aalborg for at mødes med repræsentanter fra Boligorganisationerne og Aalborg Kommune Heriblandt Øst i Centrum, Center for Samskabelse, Alabu Bolig - Dig i centrum, Himmerland Boligforening, Lejerbo, Trekanten - bibliotek & kulturhus, Kvarterværkstedet Aalborg Øst og Center for Tværfaglig Forebyggelse.

De super engagerede deltagere fik ved selvsyn indblik i, hvordan byomdannelse og renoveringer kan understøtte social bæredygtighed...... og hvordan et vedholdende og systematisk samarbejde og et fælles “langt sejt træk" kan bidrage til sammenhæng og tryghed i en bydel. Som et plus fik vi også super konkret inspiration fra Aarhus.

Tak for en fantastisk holdindsats både til jer, der var med til at ”tegne og fortælle” og til jer, der også bidrager til den vigtige sammenhængskraft i bydelen hver eneste dag.
Og tak for besøget til hele holdet fra Aarhus. Det er altid en berigelse at mødes ”on location” og dele erfaringer på tværs af kommunegrænser.

Del indhold

Sociale Bannere Indholdsside

Sociale Bannere Indholdsside2 (1)

Sociale Bannere Indholdsside3

Sociale Bannere Indholdsside3 (1)