Ukrudtsbrænder

01. juli 2021
Flere anvender en ukrudtsbrænder til at fjerne ukrudt på fortovet og mellem fliserne på terrassen. Men en ukrudtsbrænder er grundlæggende en stor lighter og skal derfor anvendes med omtanke, både for din og andres sikkerhed og tryghed.

Billede Af Maelkeboetter

Hvert år starter ukrudtsbrændere over 300 brande og ser man på de største boligbrande, hvor der er brand i flere rum ved brandvæsenets ankomst, er uforsigtig brug af ukrudtsbrænder den hyppigste brandårsag. Inden du finder ukrudtsbrænderen frem, så undersøg altid, hvilke regler der gælder, før du benytter din ukrudtsbrænder. Der kan være regler, der forbyder eller begrænser brug af ild i eksempelvis tørre perioder, hvilket kan tjekkes på
Brandfare.dk

Beredskabsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen har samlet nogle gode råd til, hvordan du undgår at starte en brand, når du vil fjerne ukrudt med en ukrudtsbrænder:

  • Tjek om der er afbrændingsforbud inden du begynder at fjerne ukrudtet med ukrudtsbrænderen.
  • Brug ikke brænderen i tørkeperioder og i blæsevejr, brug kun ukrudtsbrænder, når planterne og jorden er fugtig.

  • Sørg for at have slukningsudstyr i nærheden.
  • Ukrudtet skal ikke brændes væk – men kun have varme i meget kort tid, når det svitses, ødelægges cellevæggene i bladene, og planten dør i løbet af få dage.
  • Sørg for god afstand til bunker af tørre blade og andet let antændeligt materiale, eller fjern det først.

  • Brug ikke ukrudtsbrænderen nær bygninger, buske og biler, og lad altid flammen pege væk fra disse genstande
  • Efterlad ikke gløder eller ulmende planterester.

  • Når du er færdig med at bruge ukrudtsbrænderen, bør du afmontere gasflaske/-dåse

Læs mere og se filmen på Brandsikker Bolig´s hjemmeside

Del indhold

Sociale Bannere Indholdsside

Sociale Bannere Indholdsside2 (1)

Sociale Bannere Indholdsside3

Sociale Bannere Indholdsside3 (1)