Nordjylland udvider sikkerhedskonsulentordningen

14. juli 2021
På finansloven 2021 blev det besluttet at forankre sikkerhedskonsulentordningen, og i Nordjylland betyder det, at ordningen udvides fra en til to sikkerhedskonsulenter. Sikkerhedskonsulenterne skal fortsat arbejde med at skabe sikkerhed og tryghed for børn og unge udsat for negativ social kontrol.

Billede Af Pige Der Holder Haand For Ansigtet

Sikkerhedskonsulentordningen er en del af den nationale handlingsplan om forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Ordningen skal bidrage til, at nordjyske kommuner, fagfolk og borgere udsat for alvorlige æresrelaterede konflikter får kvalificeret rådgivning i forhold til sikkerhedsskabelse, samt opkvalificeres til afdækning og håndtering af æresrelaterede sager. En evaluering af ordningen fra marts 2020 viser, at 91% af de fagprofessionelle, der har haft kontakt til sikkerhedskonsulenten i Nordjylland, oplevede, at de i meget høj grad og høj grad er blevet hjulpet videre med deres sag, mens 9% i nogen grad oplevede at blive hjulpet videre. Tilfredsheden med ordningen viser sig også ved, at 100% vil anbefale sikkerhedskonsulentordningen til kollegaer.

Sikkerhedskonsulenterne er forankret i Aalborg Kommune, men vil fortsat dække alle kommunerne i Nordjylland.

Læs mere om sikkerhedskonsulentordningen

Læs om Aalborg Kommunes strategi for området

 

Del indhold

Sociale Bannere Indholdsside

Sociale Bannere Indholdsside2 (1)

Sociale Bannere Indholdsside3

Sociale Bannere Indholdsside3 (1)