Det er ekstra farligt for børn at blive solskoldet

09. juli 2019
Mange børn bliver solskoldet, når de holder sommerferie. Det gælder både under ferie i Danmark og sydpå. Det er alvorligt, og tallet er alt for højt, solskoldninger er nemlig ekstra farlige for børn.

En ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne viser, at rigtig mange børn blev forbrændt af solen, da de holdt ferie sidste sommer. Jo tidligere børn udsættes for skadelige uv-doser fra solen, jo længere tid har skaderne også til at udvikle sig til modermærkekræft senere i livet.

Billede Af Lille Pige Paa Stranden

Når uv-indekset er på 3 eller derover, bør man beskytte sig mod solen. Det gælder både i Danmark og i udlandet. Uv-indekset er et udtryk for intensiteten af solens ultraviolette stråling, og det er ikke kun temperaturen, som er afgørende for, om solen brænder. Man kan også blive solskoldet, selvom det er overskyet. Når uv-indekset er på 3 eller derover, bør man beskytte sig mod solen. Det gælder både i Danmark og i udlandet. Med den gratis app "UV-INDEKS", kan danskerne få information om, hvornår det er tid til at solbeskytte familien på lige præcis deres feriedestination. Appen kan hentes gratis i App Store eller i Google Play.
Beskyt dine børn mod solens stråler for dine børns sikkerhed og tryghed nu og senere i livet.

Læs mere på TrygFondens hjemmeside

Del indhold

Sociale Bannere Indholdsside

Sociale Bannere Indholdsside2 (1)

Sociale Bannere Indholdsside3

Sociale Bannere Indholdsside3 (1)