Tryghedsvandringer

04. marts 2019
Året er nu godt i gang, og det samme er planlægningen af tryghedsvandringerne i fællesskab med Samrådene i Aalborg Kommune.

Aalborg Kommune har taget kontakt til samrådene i Romdrup/Klarup, Gistrup, Nøvling, Kongerslev, Stae-Vester Hassing, Skipperen, Vejgaard, Hals, Hou, Kystby, Storvorde Sejlflod, Gudumholm, Gudum, Gudumlund, Lillevorde, Gandrup, Godthaab, Vokslev, Grindsted–Uggerhalne og Vodskov for at planlægge de møder Park og Natur årligt holder med samrådene, hvor der blandt andet laves forventningsafstemning af de driftsopgaver, som Park og Natur løser i de forskellige byer. Samtidig har samrådene fået tilbud om en tryghedsvandring i deres lokalområde, hvor mulighederne for forskellige forbedringer drøftes helt lokalt.

Senere på året kontaktes de øvrige samråd med henblik på aftaler om deres årlige møde med Park & Natur, og de får ligeledes tilbud om tryghedsvandinger.
Samrådene opfordres til at tage kontakt til Aalborg Kommune, såfremt de ønsker en drøftelse af særlige forhold i deres lokalområde af tryghedsmæssig karakter, der giver anledning til at mødes på en tryghedsvandring.

Foreløbig har et samråd meldt tilbage, at de ønsker en tryghedsvandring, og vi er nu i færd med at forberede årets første tryghedsvandring.

Billede af mennesker, der står i rundkreds på græsplæne.jpg

Foto er fra en tryghedsvandring i fællesskab med Grindsted og Uggerhalne Samråd

Læs mere om tryghedsvandringer

Del indhold

Sociale Bannere Indholdsside

Sociale Bannere Indholdsside2 (1)

Sociale Bannere Indholdsside3

Sociale Bannere Indholdsside3 (1)