Aalborg tænder lys for verdens piger

23. januar 2019
Ryd op på børneværelset og løb en tur og gør en forskel for et andet barn. Stort loppemarked og løb støtter Danmarks Indsamlingen i Aalborg.

Aalborg er for første gang vært for årets DANMARKS INDSAMLING, der i år støtter verdens piger.  Børn har ret til at være børn - til at lege, til at gå i skole og til at være trygge. I Danmark tager vi det for givet. Men andre steder i verden er det ikke virkeligheden for børn – og slet ikke for piger. Lørdag den 2. februar 2019, som er dagen for Danmarks Indsamlingen, vil der være et hav af muligheder for at støtte verdens piger. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune støtter selvfølgelig også op om, at børn har ret at være trygge.

Billede Af Afrikanske Piger

Børns legetøj hjælper andre børn

Hvad er mere naturligt end at inddrage børn, forældre og daginstitutioner i at gøre en forskel. Derfor afvikles et stort legetøjsloppemarked i Kedelhallen, Nordkraft lørdag d. 2. februar 2019 fra 10.00-14.00.

Samtidig kan man ”smage på verden” når bl.a. frivillige tamilske, arabiske og somaliske kvinder sælger lækre små retter i Kedelhallen kl. 12-14. Se mere på Nordkrafts hjemmeside 

Løb for verdens piger

Derudover bliver der mulighed for børn og barnlige sjæle at støtte indsamlingen ved deltage i ”Løb for verdens piger”, lørdag den 2. februar 2019 fra 10.00 – 13.00 i Karolinelund.
Læs mere på facebook 

Alle indtægter fra loppemarkedet, løb og overskuddet fra ”Smag på verden” går ubeskåret til Danmarks Indsamlingen.

Selve indsamlingsshowet DANMARKS INDSAMLINGEN 2019 finder sted den 2. februar 2019 kl. 19.00 i Musikkens Hus og vises på DR1.

Læs mere om Danmarksindsamlingen

Del indhold

Sociale Bannere Indholdsside

Sociale Bannere Indholdsside2 (1)

Sociale Bannere Indholdsside3

Sociale Bannere Indholdsside3 (1)