Når unge går i dialog med andre unge...

03. december 2018
...er det med til at skabe tryghed. Aalborg Kommune tilbyder gratis besøg af ung-til-ung dialogskabere, hvis formål er at styrke de stærke fællesskaber, der kan opstå når unge går i dialog med andre unge.

Det skaber tryghed blandt kommunens unge, at de kan tale med andre unge om de emner, der fylder i deres hverdag.  

Den forebyggende indsats "ung-til-ung dialogskabere"har til formål at fremme stærke fællesskaber blandt unge i skoler, foreninger og fritidscentre i Aalborg Kommune. Dialogskaberne faciliterer en dialog om forskellige emner, der fylder i de unges hverdag lige fra, hvordan man er ung i dag og hvilke forventninger unge stiller til sig selv til religion og at føle sig splittet mellem to kulturer. Dialogmøderne kan være med til at lære unge at reflektere over deres holdninger og værdier, samt opbygge tolerance og respekt for hinandens forskellighed. Ambitionen er at lære de unge, hvordan der kan kommunikeres på tværs af forskelle, samtidig med at disse forskelle respekteres. Dialogskaberne har blandt andet faciliteret tre dialogbesøg for pigerne i den frivillige forening GDA. En af de deltagende piger fortæller, at det var vigtigt at have et rum, hvor der var plads til at snakke om emner som man ellers ikke berører i hverdagen, men hvor hinandens forskelligheder respekteres:

 ”Det var så dejligt, at der var nogen der spurgte, ”hvordan er det at have tørklæde på” frem for mange andre, der spørger ”hvorfor har du tørklæde på”

Det var dejligt med en fordomsfri og åben dialog om de emner, der har betydning for vores hverdag, men som vi ikke snakker med vores veninder eller andre om”

Formålet med indsatsen er at øge unges evner til at indgå i dialog med andre og reflektere over de forestillinger, holdninger og følelser, som har betydning for deres trivsel, udvikling, selvstændighed og tilknytning til de stærke fællesskaber vi har i Aalborg Kommune, hvilket vi mener er vigtigt for, at Aalborg kan være en tryg kommune.

Billede Af Unge Kvinder Der Taler Sammen

Ønsker du at høre mere om indsatsen kan du kontakte Center for Tværfaglig Forebyggelse på telefon: 99311342

Del indhold

Sociale Bannere Indholdsside

Sociale Bannere Indholdsside2 (1)

Sociale Bannere Indholdsside3

Sociale Bannere Indholdsside3 (1)