Center for Pårørende

20. december 2018
Relationen i fokus

Samarbejdet mellem klinikkerne og Center for Pårørende er for alvor ved at have fundet sin form kan daglig leder Jan Sandberg oplyse.

Gennem dialog er der skabt mere klarhed om, hvordan de tilbud, vi har i Center for Pårørende kan supplere den udredning og behandling, patienterne får.
Vi arbejder specifikt med den relation, der er mellem den person, der har en psykisk lidelse, og personens nære netværk, og det kan vi gøre på en anden måde end klinikkerne selv har mulighed for, forklarer Jan Sandberg, der er leder af Center for Pårørende.

Helheden betyder noget for patienterne

Det er unikt for Region Nordjylland, at der i regi af behandlingspsykiatrien kan gives et tilbud, der har samlet fokus på patienten og de nære pårørende.

Viden om de psykiske lidelser og deres forskellighed er en vigtig forudsætning for vores arbejde. Vi har en særlig faglighed, som fx ansatte i kommunerne typisk ikke har. Mange patienter melder tilbage til os, at det betyder meget for dem, at der også tages hånd om deres pårørende som en del af deres samlede forløb i Psykiatrien, understreger Jan Sandberg.

Center for Pårørende er et vigtigt tilbud som bidrager aktivt til både Patientens Team og ikke mindst til patienten og dennes pårørende samlede forløb mellem sektorer. Jan Sandberg har deltaget på temadage for udvikling af Patientens Team, og han arbejder aktivt på at udbrede budskabet om deres tilbud.

Psykiatrien arbejder aktivt på at involvere patienter og pårørende , et arbejde, der fortsætter i 2019.

Læs mere om Center for Pårørende

Collage

Del indhold

Sociale Bannere Indholdsside

Sociale Bannere Indholdsside2 (1)

Sociale Bannere Indholdsside3

Sociale Bannere Indholdsside3 (1)