Borgere i Aalborg er trygge

29. september 2016
Danmarks Statistik har netop lanceret danmarks største undersøgelse af danskerne livskvalitet, her måles blandt andet på tryghed. Aalborg Kommune ligger i top, hvad angår den oplevede tryghed, og har færre anmeldelser end øvrige større kommuner og Danmark som helhed.
Billede af en mand

Copyright Danmarks Statistik

Danmarks Statistik var værter for et spændende og innovativt arrangement på Nørresundby Gymnasium den 15. september 2016. På dagen blev Danmarks største undersøgelse af danskernes livskvalitet lanceret online.

Livskvalitetsundersøgelsen blev præsenteret af chefkonsulent fra Danmarks Statistik Preben Etwil, suppleret af rådmand Mads Duedahl og samfundsredaktør Søren Wormslev fra Nordjyske Medier.

Livskvalitetsindikatorerne er baseret på den objektive livskvalitet koblet med den oplevede/subjektive livskvalitet. Én af indikatorerne, der ligger til grund for undersøgelsen er tryghed, her måles på oplevet tryghed og anmeldte forbrydelser. Aalborg Kommune ligger i top, hvad angår den oplevede tryghed og har færre anmeldelser end de øvrige større kommuner og Danmark som helhed.

Her kan du læse mere om undersøgelsen

Del indhold